m

Copenhagen Budo Academy

Cba sender kæmpere til VM

CBA har nogle af Danmarks bedste instruktører, hvilket har resulteret i at talentfulde karateudøvere blev sendt til VM. I alt var seks kæmpere fra CBA afsted. De præstede alle godt ved WSKA VM. Kæmperne fra CBA rejste til Liverpool hvor WSKA blev afholdt, da de ankom mødtes de med det resterende danske landshold. Under mødet blev der delt informationer vedrørende stævnet, hvor de også fik uddelt deres kampnummer og badge.

Højt humør inden vm

Trods stævnets vigtighed havde kæmperne stadig overskud og energi, til at tage ud og opleve Liverpool. Dagen inden stævnet, var der rigelig tid, til at se byen og dens seværdigheder. Der blev spist god mad på en restaurant, tæt på arenaen hvor stævnet skulle afholdes. Humøret var højt, men nervøsiteten var stadig i luften. Om aften tog CBA ud for at få aftensmad, der blev snakket om stævnet og hvordan de forskellige kæmpere havde det. Der blev spist, grint og snakket, da aftenen var ovre skulle de tilbage på hotellet så de kunne være udhvilet til dagen derpå.

fØRSTE DAG TIL vm

Niveauet var højt til WSKA som det plejer, alle lande havde talentfulde kæmpere med. Følelserne sad uden på tøjet, benene rystede og kæmperne kunne ikke sidde stille af spænding. Den eneste kæmper på gulvet i dag, var Ester. Ester kæmpede i Cadet kumite, hvor hun mødte en rutineret kæmper fra England. Kampen var hård, og englænderen fik sat et hårdt pres på Ester fra start. Ester kæmpede med mod og hjerte, dog var det ikke nok til at slå den rutinerede englænder.

Ester præsterede super godt, hun gjorde alle danskere stolte med hendes gåpåmod og vilje. Nu havde hun også fået blod på tanden til dagen efter.

Spænding steg på andendagen

På andendagen var spændingen endnu højere, kæmperne havde fået blod på tanden efter de havde set esters kampe dagen før. Ester kæmpede igen i dag, da hun kunne stille op i en alderskategori som var ældre end hendes egen aldersgruppe. Det krævede mod, at stille op i junior klassen. Ester var den første på gulvet i dag, hun var spændt og klar. Ester havde blod på tanden fra gårdagens kamp, hvilket lettede noget af presset. Hun mødte en portugiser i første kamp. Portugal havde nogle gode kæmpere, men det skræmte ikke Ester. Hun var klar til en udfordring. Kampen var tæt og udfordrende, hvor begge atleter kastede gode teknikker frem og tilbage. Det blev dog portugiseren der trak det lange strå denne gang. Ester vil komme stærkt tilbage til næste stævne.

rICHARD MØDTE HÅRD MODSTAND

Richard var den næste kæmper på gulvet, han har prøvet at være til WSKA tilbage i 2019, så det var ikke så stor en overraskelse da han så niveauet. Richard mødte en amerikaner i første kamp, begge kæmpere havde samme højde hvilket var en fordel for Richard. Amerikaneren satte et godt pres på Richard, dog havde Richard ikke mistet fokus. Han holdte hovedet koldt selv i en presset situation, hvilket kræver rutine. Amerikaneren lavede en god teknik, som ramte Richard. Nu var Richard bagud. Richard pressede amerikaneren med gode slag og spark, dog var amerikaneren klar. Richard ændrede taktik, hvilket gjorde en kæmpe forskel. Han fik sin scoring tilbage og tiden gik. Nu skulle Richard i overtid, første scoring ville vinde. I overtiden blev der ikke scoret flere point, det betød at dommerne skulle afgive deres stemme på den kæmper der havde mest initiativ. Det var RIchard.

Richard var nu videre til næste runde, her mødte han en rutineret belgier som havde fået flere internationale placeringer. Richard vidste, at denne kamp ville være hård. Belgieren er høj, noget højere end Richard. Nu skulle der sættes en taktik, for at vinde over belgieren. Richard satte et godt pres på belgieren, dog havde belgieren en god afstandsbedømmelse. Richard prøvede med finter, slag og spark, dog var der intet der lykkedes. Belgieren lavede et flot front spark og nu var Richard bagud. Han pressede og kæmpede hårdt, dog var belgieren for god.. I denne omgang. Richard tabte i pulje-kvartfinale, dog fik han meget rutine med i bagagen.

Den store dag

Søndag plejer altid at være den mest spændende dag til WSKA, da alle seniorerne skal på banen. Senior kategorien er den hårdeste samt den mest præstigefylde kategori, da der er mange deltagere og niveauet er tårnhøjt. Dagen startede med hold kata, dog havde Danmark intet hold i kata, i denne omgang. Det betød, at der var mere tid for Meriem og Anne-Mette til at varme op og ryste nervøsiteten af sig. Meriem var den første dansker på gulvet, hun lavede en flot kata dog måtte hun se sig slået ud af en meget god svensker. Svenskeren var meget rutineret, hun havde mange europæiske titler på sit resumé. Anne-Mette var den næste kæmper der skulle repræsentere Danmark. Det skulle hun gøre imod en skotte. Begge kataer blev udført med god energi, dog måtte Anne-Mette se sig slået ud af skotten.

Alle danske herrer kæmpede på samme tid

I senior kumite kategorien var der 69 deltagere, det vil blive en lang dag for de danske kæmpere. De har trænet hårdt op til stævnet og nu skulle de vise hvor meget de havde forbedret sig. Det betød, at alle kæmpere skulle fordeles på forskellige arealer. Det blev hårdt at holde overblik for den danske landstræner. Han havde derfor ikke mulighed for at coache alle kæmpere. Danmark havde dog assistent trænere med, som kunne hjælpe til.

Jacobs rutine bar frugt

Den første danske kumite kæmper, var Jacob N. Jacob har været til utallige internationale stævner, hvor han havde præsteret suverænt. Nu var han på gulvet igen, og han var klar. I første kamp møder Jacob en kæmper fra Nigeria. Jacob har mødt mange forskellige kæmpere fra hele verden, dog var denne her kæmper anderledes. Nigerianeren var ikke lige så rutineret som Jacob var, det kom til Jacobs fordel. Han pressede nigerianeren fra kampstart og modstanderen lavede fejl. Jacob fik sit point, og nu var han foran. Nigerianeren kæmpede med næver og ben, gjorde alt hvad han kunne, dog var han intet modstand for Jacob. Jacob fandt endnu en åbning, og vandt kampen. Nu skulle han til pulje kvartfinale.

Jacob havde lidt tid inden hans næste kamp startede, det gav ham tid til at analysere de andre kæmpere. Nu var tiden inde, han skulle møde en tysker. Modstanderen var højere end Jacob, men det skræmte ham ikke. Han pressede tyskeren og fik hurtigt et point, nu var tyskeren presset. Tyskeren jagtede Jacob, i største del af kampen dog uden held. I slutning af kampen, blev tyskeren desperat og lavede en teknik som ingen kunne forudse, det kunne Jacob desværre heller ikke. Jacob bliver desværre fanget af teknikken og taber på et Ippon.

Lukas’ første WSKA

Lukas var på banen samtidig med de andre danske kæmpere, dog var kæmperne gode til at støtte hinanden ind imellem deres kampe. I første runde mødte Lukas en kæmper fra Schweiz, det var intet problem for Lukas. Lukas lagde et godt pres fra start, hvilket gjorde schweizeren nervøs. Nervøsiteten resulterede i fejl, som gavnede Lukas. Lukas lavede et point, og nu skulle kampen overstås. Lukas fik blod på tanden, han ville afgøre kampen selv. Modstanderen lavede en teknik som Lukas nemt så, det resulterede i et kontra angreb fra Lukas som rammer. Kampen var nu overstået og Lukas var videre til næste runde.

Lukas havde nu lidt tid, til at analysere hans næste modstander som var fra Spanien. Spanieren havde lige vundet en hård kamp mod en svensker, dog kunne Lukas finde nogle fejl spanieren havde begået. Det udnyttede han i kampen, da de mødtes. Lukas brugte både arme og ben til. at presse modstaden. Da modstaderen var fanget, lavede Lukas en flot finte og dernæst slyngede han et slag som ramte perfekt. Der var ikke meget tid tilbage, da Lukas fik scoringen. En urutineret kæmper ville risikere sit point, dog var Lukas rutineret og han lod tiden gå. Lukas var nu videre til puljefinalen, og drømmen om en semifinale var kommet endnu tættere.

DEn vigtigste kamp i hans karriere


I den anden side af puljen dominerede en italiener, han havde vundet over en tidligere verdensmester samt en europamester. Lukas vidste at denne her finale ikke ville være nem, tværtimod den ville måske være den hårdeste kamp i hans karriere.
Italieneren satte et hårdt præs på Lukas, det var en uvant følelse da Lukas ikke havde oplevet det i de indledende runder. Lukas gik dog ikke i panik, han var fattet og fokuseret. Modstanderen løftede foden fra speederen, hvilket Lukas kunne mærke og det udnyttede han ved at angribe. Italieneren blev fanget og Lukas fik en scoring, nu var drømmen om en semifinale plads så tæt på.
Det var italieneren ikke tilfreds med, han satte pres på igen, nu skulle Lukas jagtes. Italieneren lavede en finte, og dernæst et angreb som Lukas ikke så. Nu stod kampen lige, næste scoring ville afgøre kampen. Lukas prøvede dog, at holde hovedet koldt. Han havde lige været foran, hvor han havde kæmpet defensivt. Nu skulle han være offensiv igen, hvilket kan være svært under en kamp. Modstanderen havde nu momentum, hvilket gjorde det muligt for ham at få den anden scoring. En top 9 placering blev det for Lukas i den individuelle pulje.

Noor fik modstand

Noor havde været til mange internationale stævner, så rutine havde han. Han skulle dog gøre sig mentalt klar til en hård pulje. Han var nervøs siden stævnet gik i gang søndag formiddag. Følelserne var udenpå tøjet, dog var landstræneren god til at få ham på de rette tanker. I første kamp mødte Noor en tysker, som han ikke havde mødt før. Han var derfor nødt til, at læse kæmperen under deres kamp. Tyskeren var dygtig, han brugte både ben og arme for at presse Noor til at lave en fejl, det skete dog ikke. Noor fangede tyskeren med et slag i begyndelsen af kampen, hvilket gjorde kampen noget nemmere. Nu skulle tyskeren i gang. Han jagtede Noor i størstedelen af kampen, dog uden held. Noor fangede tyskeren med et kontraangreb. Noor var videre til næste runde.

Noor mødte den anden bedste i verden

I næste runde, mødte Noor en kæmper fra Ungarn. Kæmperen havde dagen før, fået en 2. plads i sin egen kategori (junior). Det vidste Noor dog ikke på daværende tidspunkt, hvilket nok var en god ting. Modstanderen var høj og hurtig, som han havde vist dagen forinden. Noor prøvede, at presse modstanderen dog uden nogle held. Ungareren havde fået noget mere selvtillid efter gårdagens succes, hvilket gjorde det svært for Noor at hundse rundt med ham. Heldet var med Noor, han fik et point og nu skulle kampen overstås.
Den ihærdige ungarer pressede Noor hårdt, hvilket resulterede i flere advarsler for den danske kæmper. Kampen var ved vejs ende, dog gav modstanderen ikke op. Noor skulle kun have en advarsel mere, så ville sejreren går til oppositionen. Noor holdt hovedet koldt, efter noget kritik fra landstræneren som råbte ”NU SKAL DU TAGE DIG SAMMEN”. Tiden gik og Noor vandt over den regerende WSKA vice-champ. Han var dog ikke færdig, for nu stod der en hård modstander i puljefinalen.

Den hårdeste modstander i hans karriere

I puljefinalen skulle Noor møde en han godt kendte, det var den regerende europamester fra Belgien. Noor vidste, at han ville møde belgieren. Han prøvede at gøre sig mentalt klar til den store kamp. Han snakkede med landstræneren, som fortalte ham hvordan han skulle takle kampen. Nu var det tid. Noor træder ind på arealet, velvidende om at denne kaliber af kæmper er anderledes i forhold til de andre. Noor startede kampen ud med, at presse belgieren. Han var rolig kunne Noor observere, han følte sig ikke presset.
Noor prøvede nogle ben teknikker, hvilket er han stærkeste punkt, det kunne ses. Belgieren valgte med præcision, et godt tidspunkt at slynge et slag ud og han ramte plet. Point til belgieren. Noor bliver ramt hårdt, og han var presset. Han var bagud mod en god modstander og han blev ramt hårdt i hovedet hvilket ikke gjorde situationen bedre for Noor. Noor kæmpede og pressede så godt han kunne, dog var han intet modstand for belgieren. Belgieren var på et andet niveau. Noor prøvede med en desperat teknik, belgieren hoppede ud til siden og lavede en ben fejning som afgjorde kampen.
Belgieren gik videre fra puljen og Noor måtte nøjes med en 9. plads, som hans holdkammerat også fik.

Dagen var dog ikke slut endnu, det var nemlig tid til holdkampende hvor Danmark skulle kæmpe hårdt for at sikre sig en medalje.

Danmark mødte hård modstand

I første holdkamp stod Ungarn i vejen for det danske herre landshold. Ungarn har haft flere gode internationale placeringer, dog stod de foran et dansk landshold som var klar fra start. I en holdkamp skal hele holdet vinde 3 ud af 5 kampe. Hold opstillingen bliver lavet af landstræneren, inden kampen går i gang. Noor kæmpede første kamp, hvor han mødte den samme modstander som han mødte tidligere på dagen. Noor vidste hvad han skulle gøre for at vinde, hvilket han gjorde. Han pressede og fik et hurtigt point, derefter ventede han på at modstanderen ville åbne sig. Noor så sin åbning, og fik derfor endnu en scoring. 1-0 til Danmark.
I den anden kamp, kæmpede Jacob V. uafgjort, hvilket var lige efter planen. Efter 2 kampe, stod den stadig 1-0 til Danmark.
I tredje kamp, kæmpede Lukas suverænt. Han pressede modstanderen, hvilket resulterede i en scoring. Modstanderen blev presset, da de skulle vinde, så stadig ville have en chance for at vinde hold kampen. Det skete dog ikke, Lukas var klar. Han fandt endnu en åbning, som resulterede i et point til Lukas. Efter tre kampe, stod den 2-0 til Danmark.
I den fjerde kamp, var det Bjarne der kunne afgøre kampen for Danmark. Han mødte en meget hurtig og rutineret kæmper, her kunne Bjarne desværre ikke følge med. Modstanderen fik et point, dog stoppede han ikke med at presse. Han ville have endnu et point, for at sikre kampen. Det fik han senere i kampen, og Bjarne tabte desværre. Den stod nu 2-1 til Danmark.
Den sidste kæmper for Danmark var Jacob N., en rutineret kæmper som havde prøvet at stå i pressede situationer. Nu stod han der igen. Han mødte en ligeså rutineret kæmper, som Jacob har mødt tidligere i sin karriere. Derfor vidste Jacob, hvordan han skulle slå modstanderen. Det gjorde Jacob nemt, og Danmark var derfor videre med stillingen 3-1.

Danmark bekæmpede varmen fra spanien

Det næste land der stod i vejen for Danmark, var Spanien. De danske kæmpere havde ikke mødt nogle af de spanske kæmpere før, derfor var der en anden stemning op til kampen. Holdopstillingen var anderledes for det danske landshold, Bjarne blev skiftet ud og Richard kom ind.

Noor bragte Danmark foran


Noor skulle bringe Danmark foran, i første kamp. Han var tydeligvis nervøs, dog har han prøvet at stå i en presset situation. Noor tog sin tid, så han kunne læse modstanderen. Da han så en åbning, sprang han frem og angreb modstanderen havde ikke en chance for at reagere. Noor fik Ippon, og Danmark var nu foran 1-0.

sPANIEN UDLignede i en tæt kamp


Jacob V. kæmpede i den anden kamp, her var strategien den samme. Han skulle kæmpe uafgjort, det ville gavne holdet meget. Jacob mødte dog en hurtig kæmper, som havde skarpe teknikker. Spanieren skulle vinde den kamp, for at holde liv i drømmen om at vinde en medalje. Modstanderen fik et point, i slutningen af kampen. Jacob havde derfor ikke til, at få en scoring. Jacob tabte desværre denne kamp, nu stod den 1-1 og spanien var tilbage i kampen.

Spansk ippon giver dem førringen


I tredje kamp, skulle Richard have sin debut på senior holdet. Han mødte en hurtig spanier, som fangede Richard med en super flot og hurtig teknik. Han fik Ippon. Nu var Spanien foran 1-2 efter tre kampe.

Lukas holdte danmarks chancer i live


Lukas var presset, han skulle vinde ellers ville det danske landshold se sig slået ud. Lukas kæmpede super godt under hele stævnet, og det ændrede sig ikke. Han lagde et godt pres på modstanderen, hvilket resulterede i scoring. Han lod derefter tiden gå ud, og Lukas vandt kampen.
Nu stod den lige 2-2, og det var en kamp tilbage.

Den garvet dansker klarer presset


Jacob N. skulle kæmpe den afgørende kamp, han prøvede med alle de teknikker han havde. Dog var det ikke nok. Jacob er dog en garvet kæmper, og han vidste, at blev kampen uafgjort så skulle begge landstrænere udvælge en kæmper som skulle afgøre hele kampen. Det gjorde han.

ville presset være for stort til noor?


Nu skulle der vælges en kæmper fra begge hold, for Danmark blev det Noor. Spanien valgte en kæmperen, der vandt over Richard. Nu var det tid til at afgøre denne meget lange kamp, en gang for alle.
Noor var tydeligvis nervøs, dog havde han prøvet at være i en lignende situation. Kampen var hård for Noor, ingen teknikker virkede. Han prøvede derfor at ændre taktik. Han blev afventende indtil, den unge uerfarne spanier lavede en fejl. Her fik Noor lavet en scoring, og tiden gik.
Danmark havde nu sikret sig en bronze medalje ved WSKA.

Danmark gav europamestrene kamp til stregen

Nu var Danmark i semifinalen, hvor de stod overfor et godt mandskab fra Portugal. Portugiserne var europamestre, nu var de på mission til at blive verdensmestre. De havde et stærkt hold, som havde vundet overbevisende over Skotland i de indledende runder. De var varme og klar, det var Danmark dog også.

Noor møder en garvet kæmper

Noor har meget rutine, dog havde hans modstander endnu mere rutine. Det var en ældre portugiser, som Noor skulle besejre i første kamp. Noor startede kampen dårligt ud, han kunne ikke finde en åbning. Han blev derfor utålmodig og kaster et slag, som portugiseren ser og dernæst laver han et kontraangreb. Noor var nu bagud. Det slog ham dog ikke ud, han nægtede at tabe for det danske landshold. Han jagtede portugiseren, og fik et point hurtigt efter. Noor skulle vinde den kamp, og derfor jagtede han portugiseren dog lykkes det ham ikke at score igen. Kampen blev uafgjort.

Jacob V. pressede portugiseren til det yderste

Jacob V. var den næste kæmper, der skulle præstere for Danmark. Han mødte en lav men hurtig kæmper, det havde Jacob prøvet før, så han skulle bare presse portugiseren. Det var intet problem for Jacob, dog havde han ikke held med sine teknikker. Han pressede kæmperen ud af arealaet flere gange, og Jacob viste gåpåmod. Tiden løb desværre ud for Jacob, og kampen blev uafgjort. Portugiseren kom helskindet igennem kampen, hvilket var heldigt.

Lukas mødte den bedste portugiser

På et landshold vil der være nogle kæmpere, som er bedre end andre. Kæmperen Lukas skulle møde, var en meget god kæmper med mange års erfaring. Lukas pressede dog portugiseren godt, men modstanderen var klar og hurtig. Han angreb Lukas med flere slag, og Lukas fik undveget de fleste slag dog ramte et slag ham og han var bagud. Nu skulle Lukas i gang med at jagte, dog uden held. Modstanderen ventede tålmodigt på en åbning, og det gav pote til sidst. Lukas tabte desværre. Nu var Portugal foran. 1-0.

Jost skulle holde drømmen i live

Jost skulle vinde, for at holde liv i drømmen om en guld medalje til VM. Jost kæmpede godt, han har været til uttalige internationale stævner. Så han havde rutine, dog var portugiseren bedre den dag. Nu var drømmen slut, Portugal var foran 2-0 og der var en kamp tilbage. Danmark måtte se sig slået ud i semifinalen, af et stærk portugisisk mandskab.

Jacob får danmark på scoretavlen

Den sidste kamp, skulle stadig kæmpes. Jacob N. var klar til kamp, han kæmpede super fint. Portugiseren havde ikke en chance mod Jacob. Jacob var for hurtig til, at modstanderen kunne reagere. Jacob laver derfor to scoringer, og han gav de danske fans noget de kunne juble over. Da kampen var slut, gav alle kæmpere hinanden et kram og hermed var turen slut for det danske landshold.

Se hele turen på youtube

Hele turen er blevet dokumenteret, på Youtube af Noor fra CBA. Han tog sit kamera med, som han plejer på disse ture. I kan derfor, få et indblik i hvordan det var at tage til WSKA samt få et indblik i kæmpernes følelser og deres tankegang.
Vi er meget stolte af de kæmpere der repræsenterede Danmark til VM, alle fra CBA viste at den gode og hårde træning i klubben gav pote. Ønsk dem tillykke næste gang i ser dem.

Post a Comment

Close

Velkommen hos Copenhagen Budo Academy – Karate-Do på Nørrebro.

Åbningstider

Mandag – Fredag:
16:00 – 21:00

Sociale medier
Info